Rolf Erbst beretter om et ophold 2011

Ankomst i Trivandrum den 27.01.11. Jeg blev hentet af Anil, som er altmuligmand på stedet. Samt af Mitraniketans chauffør.

Mitraniketan har sin egen taxa med chauffør. Skolens ledelse holder strengt på, at chaufføren ikke kræver for mange penge for sit arbejde, og de 25-30 km fra Trivandrum Airport til Mitraniketan må ikke koste mere end ca. 600 Rupees (60 kr).

I min naivitet spurgte jeg chaufføren, hvad de forskellige figurer på brættet foran ham betød. Jeg kunne godt se, at Jesus og den indiske gud med elefanthovedet, Ganesha, var repræsenteret (det er godt at være helgarderet). Men hvad med de andre to ting?

I taxa-perspektiv
I taxa-perspektiv

Han svarede: “Det til venstre er en blomst. Og ved siden af er en beholder med parfume“. Så fik jeg den.

Min første oplevelse med Mitraniketan var Alberto. Alberto er spanier og underviste i de små klasser i engelsk og (vistnok) idræt.

rolf2

En af de første dage dukkede jeg op med mit kamera og ødelagde totalt undervisningen. Alle ville fotograferes. Alberto tog det dog pænt.

rolf3

Grundskolen (1. til 9. skoleår) holder til i disse hytter, der er spredt over et stort område. Der er ingen vinduer, og skolestuen består af nogle bænke til eleverne og en tavle. Det lyder primitivt, men det er meget gode lokaler – tilpasset klimaet.

Undervisning i cykling

cykling
Eleverne på Mitraniketan var helt vilde med at lære at cykle

Til venstre er Harry fra Sydengland. Det var ham og hans kammerat Tim, der fik fremskaffet cyklen. Til højre Alberto med elever.

rolf6
Cykelundervisningen foregik ved aftenstide og varede nogle timer

De to frivillige, Tim og Harry underviste på People’s College (højskolen), og det gjorde de på en så kreativ og suveræn måde, at jeg måtte tage hatten af for dem.