Morgensamling på Mitraniketan

morgen_samling

På vej til morgensamling. Solen har slået sin vifte ud. Røgen fra det åbne ildsted ved kantinen står mellem træerne. Kragerne sidder på murkanten og er tyvstartet på deres egen parodi på en morgensang. Drengene og pigerne strømmer til fra hver deres retning. De stiller deres fodtøj uden for den åbne aula, går ind og sætter sig stille på deres pladser. Drenge og piger hver for sig. Der står en duft af sæbe og renhed omkring dem. Nogle af pigerne har jasminblomster i håret . Så kommer Sethu, skolens rektor, gående i lyslilla sari. Hun stiller sine sandaler og træder ind i aulaen. Børnene rejser sig og siger i kor:
Suprabhatham Valiaya Chechi” ( God morgen Storesøster ). Hun hilser igen og sætter sig. Et par af de mindste sætter sig tæt omkring hende.

Kl. 8.45 begynder eleverne at synge. Ingen taktstok, ingen musik som start. De synger bare, alle på én gang. Pigerne synger smukt på malayalams summende vokaler. Samhørighed. Med én stemme. Midt i skønsangen fornemmer jeg også et element af trods, lyt til os, hør vores sang, vi er gode til det her. Og drengene resignerer for en stund og brummer som et træt efterslæb til pigerne. Mr. Viswanathan ser kærligt ned på os fra sin billedkrog højt oppe.

Jeg sidder og ser på ryggene af alle eleverne. Rene ( forvaskede ) skjorter og tunikaer. Mange med slidhuller ved ærmerne. Pigernes hår glinsende af kokosolie. Der er også investeret i et plastikspænde med ”guld og diamanter” hist og her. Føler en stor ømhed, men også bekymring. Børn fra stamme-områderne er oppe mod stærke og ubarmhjertige kræfter i samfundet udenfor. Hvordan skal de klare sig i livet? Foreløbig synger de denne morgen med optimisme og så godt, de kan. Her er trygt og rart – i dag. Fra undervisningen kender man nogle stykker. Der sidder Vipin, der er Arun og Vijesh. Rohini vinker diskret.

Efter to sange læser nogle elever små brudstykker af kloge mænd og kvinders værker. Det kan også være en avisartikel, der kan give stof til eftertanke. Så præsenteres nye gæster og frivillige på skolen. Børnene klapper og kikker nysgerrigt. Sethu runder af med et par meddelelser. Og så rejser vi os og aflægger troskabseden til flaget og nationen. – Man må håbe, at troskaben er gensidig.

En hund sidder upåvirket på scenen og lopper sig.

Sidste sang synges, og eleverne går stille ud og finder deres fodtøj. Sådan begynder dagen – hver dag. Det er skolens puls. Lidt efter møder man dem uden skoletasker, slæbende på bunker af alverdens lærdom, på vej til en ny skoledag. ”Good morning. See you”. De er sultne. De vil lære.

Du kunne også blive en del af en ny skoledag ved at melde dig som frivillig på skolen for en kortere eller længere periode. Alle er velkomne, ung som gammel. Vær åben og fleksibel, og du vil få en oplevelse for livet.

På gensyn?

Niels-Henrik M. Andreassen
( Frivillig på skolen for 6. gang )

Min kone og jeg står gerne til rådighed med råd og vejledning.
Kontakt : bmengel6@gmail.com